Jagtfilm på Jægernes Magasin TV kanal
By 23. august 2012 4 Comments

Opstillingsmønstre





Forskellige 0pstillingsmønstre af lokkeduer

Alle duejægere har deres favoritopstilling, og her på siden er samlet et bredt udvalg som såvel nybegynderen som mere erfarne, kan få inspiration af. Det er forslag til opsætning af lokkerduer, som mange oftest efterspørger.

– Om ikke andet så fordi, at duerne på en lokalitet efterhånden får erfaring for, at et bestemt mønster kan være forbundet med ubehag i form af smerte, støj eller anden forstyrrelse. Derfor kan det være nødvendigt at ændre opstillingsmønster en gang i mellem, hvis man jagter i samme område.

Duekarussel

Nedenstående opstillingsmønstre er “målfaste”, – bortset fra afstanden indbyrdes mellem lokkeduerne. Den skal være mellem 1½ og 2½ m..

Generelt om opstillinngsmønsterne

Alle opstillingsmønstre kan principielt drejes efter vindretningen.
Så er man f.eks. en dag nødsaget til at sidde i modvind, vender man bare opstillingmønstre 180 grader rundt. Men husk, at skudfeltet stadig skal være ca. 20 m. fra skjulet!! Det kan så måske vise sig, at det vil være hensigtsmæssigt f.eks. at korte et af mønstrets ben af og placere de tiloversblevne lokkeduer i det andet ben.

Når man har sat lokkeduer op, skal man altid være klar til at improvisere.
Men husk, at lokkeduerne altid skal have næbet vendt mod vinden!!
Resultatet viser sig som oftest første gang en due kommer forbi.
Får man skud til den, virker det – slår den af, må man ud af skjulet og ændre på opstillingen.

Enkelte af de almindelige lokkeduer kan med fordel erstattes af svuppere. Men brug højst én, såfremt du bruger duekarrusel. Ellers kan duerne få det indtryk, at flokken er ved at lette, – og flyver så videre!

Det kan ofte være en fordel at opstille en eller flere mindre klynger af lokkeduer udenfor opstillingsmønstret.

Duernes indbyrdes afstand skal være ca. 1 -1½ m. Klyngen skal altid placeres udenfor mønstret, ellers ødelægges rusevirkningen.

Det er forskelligt, om det fungerer med karrusellen som en del af opstillingsmønstret, så derfor er der vist to tegninger af hvert mønster – med karrusellen som en del af – eller uden for – mønstret.

Alle tegningerne er vist med duekarrusel.
Bruger man ikke karrusel, udgår den selvfølgelig af mønstret og erstattes så af 1-2 lokkeduer. Hele mønstret flyttes, så skudfeltet er ret udfor skjulet.

Nogen er af den opfattelse, at 2-3 svuppere er lige så godt – eller bedre – end en duekarrusel.

Illustrationer

  • Lokkeduerne er grønne
  • Skudfeltet, hvor man skyder til duen, er blåt
  • Duekarrusellen er rød

V-opstilling

Den mest udbredte opstillingsform er V-opstillingen. Opstillingen virker som en ruse, som bringer duerne frem til den rette skudpositon. Denne opstillingform er nem at vende i forhold sidevind. Men der er andre opstillingsmetoder, som kan være mere hensigtsmæssige.

 

V Opstilling lokkeduer til duejagtV Opstilling lokkeduer til duejagt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

U-opstilling

U opstillingsmønstre lokkeduer

U opstillingsmønstre lokkeduerU opstillingsmønstre lokkeduer

 

U-opstillingen eller hesteskoen er principielt den samme som V-opstillingen, men den er mere egnet til svag eller ingen vind.

Komma opstilling

Opstilling lokkeduer langs gære eller lign.

Opstilling lokkeduer langs gære eller lign.

Komma-opstillingen er sådan set bare en U-opstilling drejet efter at vinden kommer skråt ind bag fra. Gærde, remissekant eller skovbryn er U-et’s andet ben.

L-opstilling

Opstilling lokkeduer langs gære eller lign. i L formationOpstilling lokkeduer langs gære eller lign. i L formation

 

L-opstillingen er beregnet til ren sidevind, og ret suveræn her.

Ankeropstilling

Anker opstilling af lokkeduer

I ankeropstillingen er duekarrusellen en integreret det af opstillingen, og karrusellen falder sammen med mønstrets skudfelt.

John’s klynge

Johns Klynge
Jeg har prøvet med næsten alle former for opstilling, og må sige, at for mig har den bedste opstilling været denne, som jeg her har lavet.
En ting, som er 100% sikkert er, at duerne ikke flyver ind over de duer, som er på jorden.

Der skal være plads til at de duer, som kommer ind, kan flyve hele vejen igennem opstillingen, hvis de ikke ønsker at lande.
Kan de ikke det, så er det, at de slår af.

Afstanden mellem klyngerne skal være ca. 15 m. John Dahl Clausen

 

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.9/10 (15 votes cast)
Opstillingsmønstre, 8.9 out of 10 based on 15 ratings
Posted in: Duejagt

About the Author:

Vi skriver om duejagt og kommer med gode råd til nye - såvel som erfarne duejægere. Duejagt.dk - Duejægerens ABC.

4 Comments on "Opstillingsmønstre"

Trackback | Comments RSS Feed

  1. Jonas siger:

    Hej. Super god forklaring på opstilling af lokkeduer, glæder mig til at afprøve dem næste gang. Dog har jeg et enkelt spørgsmål, da jeg ikke har nogen due magnet, men en masse svuppere. Hvor vil være en fordel at stille svupperene ? Og hvor mange? Håber du kan hjælpe, og på forhånd tak.

    MVH Jonas Hansen

  2. Andreas Andersen siger:

    Hej, hvor mange duer vil du mene er optimalt til din egen opstilling som er nederst?

    MVH Andreas Andersen

    • duejagt siger:

      Hej Andreas,

      Generelt virker opstillingerne bedst med mange lokkeduer. Jeg vil sige du skal bruge ca. 10 stk. i hver side.

      Held og lykke

      /Nikolaj

  3. Jørgen siger:

    Hei! Takk for interessante tips. Spørsmål: Når vi ikke bruker duekarusell i mønsteret kan vi som regel skyte duene mens de gå inn for landing. -Kan man også det når man bruker duekarusell som en del av mønsteret? Eller blir de så forstyrret når de kommer i nærheten av duekarusellen at man må skyte dem i luften (fluktskudd)? Hva er din erfaring?

Post a Comment