Jagtfilm på Jægernes Magasin TV kanal
By 22. august 2012 1 Comments

Kurrejagt





Denne jagtform til skovduer er der ikke mange, der dyrker. Men det er en spændende jagtform, som kan anvendes i stedet for den traditionelle form med lokkeduer.

Hvis man en dag har lyst til – eller kun mulighed for – en kort jagttur, eller man bare har lyst til at lufte hunden på jagtterænnet og samtidig tager geværet med, er jagtformen meget velegnet. Den afviger fra den mere traditionelle duejagt.

Kurrejagt

Ved at efterligne duerikkens (handuens) kurren med et lokkekald kan man lokke den til at flyve hen over sig.
Metoden virker selvfølgelig kun, hvis der er en duerik i nærheden. Men ved at efterligne duerikkens kurren, vil det snart afsløre sig. Den vil nemlig hurtigt besvare din kurren, da den tror, der er en konkurrent på territoriet.

Sådan gør du med duekaldet

Metoden er meget enkel. Med et duekald – jeg vil anbefale Acme’s, som har den bedste lyd, og som er det mest udbredte duekald i jagtforretningerne – begynder du at kurre.

Når duerikken svarer, kurrer du straks igen som svar. Sker der ikke mere, venter du et par minutter og kurrer igen. Ellers svarer du bare, når duerikken kurrer.
Vær specielt omhyggelig med at afslutte den sidste tone brat!! Duerne hopper ikke på hvad som helst!!
På et eller andet tidspunkt bliver duen træt og vil se, hvem indtrængeren er, og så flyver den lige hen over, hvor du er, og så er det med at være parat med spegepølsen.
Når duen letter, vil det afsløre sig med en lyd, der lyder som om, man klapper hænderne sammen. Det er duen, som slår vingerne sammen over ryggen.

Der kan sagtens gå op til en halv time, inden det behager duen at lette. Men svarer den hver gang, du kurrer, er der så godt som 100% garanti for, at den vil flyve lige ind over hovedet på dig, når den letter.

Lokkekald til skovduer

Duekald

Acme’s duekald

Duekaldet kan forsynes med en snor, så man bare kan spytte det ud, hvis man holder det mellem tænderne.
Mundstykket kan med fordel omvikles med lidt isolerbånd. Så er det ikke så hårdt at bide i, hvis man holder det med tænderne.

Andre duekald

Jeg har prøvet et par stykker, men tonelejet er for højt i forhold til mit øre. Duerne reagerer heller ikke så godt på dem, som jeg har prøvet (Faulks og Faulhabers).
De amerikanske er jo også beregnet til andre duearter, – så måske derfor lydforskellen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.4/10 (8 votes cast)
Kurrejagt, 9.4 out of 10 based on 8 ratings
Posted in: Duejagt

About the Author:

Vi skriver om duejagt og kommer med gode råd til nye - såvel som erfarne duejægere. Duejagt.dk - Duejægerens ABC.

1 Comment on "Kurrejagt"

Trackback | Comments RSS Feed

  1. Mark siger:

    Hey
    Har købt kaldet nu men kan ikke helt forstå hvordan man får den trillene lyd til sidst 😊

    Ellers mega fed guide!

Post a Comment